​      

Stress, en folkesygdom



Jeg kunne ikke se jeg havde stress!

Du vidste det ikke, for du kunne ikke se det på mig… men jeg troede, at jeg var ved at dø indvendigt og mit hjerte ville holde op med at slå lige om lidt. Jeg var desperat. Jeg kunne ikke få vejret. Jeg tog 5 kg på på ca. 4 uger. Jeg var svimmel og kunne til sidst ikke stå på mine ben. Jeg græd og jeg var vred. Vred over at min krop ikke var som den plejede at være og ked af, at jeg ikke kunne håndtere helt almindelige hverdagsting.

Egentlig var jeg ikke-eksisterende i flere måneder… og mine omgivelser kunne ikke se det. De forstod ikke hvorfor jeg ikke var til rådighed som jeg plejede at være.

Sådan beskriver en tidligere stress ramt person sin nedtur. Og da mange af os er afhængig af en stabil økonomi er der ikke mange som egentlig giver udtryk for deres situation. Tænk hvis man bliver opsagt og man bare ikke er en attraktiv arbejdskraft for erhvervslivet.
Vi lever i et samfund, hvor man skal yde før man kan nyde og hvor der i alle virksomheder bliver stillet krav til daglige leveringer og normaliteten er, at man bør levere mere i dag end man gjorde i går. For karrieren er på højkant, familien må vente og vennerne sættes måske på standby, for at levere og præstere. Og pludselig har man også glemt sig selv.


Folkesygdom

Det siges at stress er en af Danmarks folkesygdom. Og på trods af at så mange bliver ramt af stess, er det stadig tabubelagt og man taler helst ikke om det, for hvad hvis omgivelserne ikke forstår og hvad hvis chefen bliver mere bekymret for hvem som skal levere de kommende opgaver, end hvordan man egentlig trives på sin arbejdsplads.

Når hjernen og kroppen begynder at modarbejde hinanden, kan det blive en stor indre kamp, at håndtere stress. Man vil så gerne lave alt det man plejer og pludselig er der intet som rigtig lader sig gøre. Overskuddet forsvinder. Man er træt og kan sove det meste af dagen. Man har tendens til at blive deprimeret, glemmer hvor du lægger ting, glemmer navne på personer man ser hver dag, tager måske på i vægt, sover dårligt, forsvinder ind i sig selv og lukker sine omgivelser ude – fordi der slet ikke er mere overskud tilbage. Den rationelle indre personlighed forsøger at tage over, men de fysiske og mentale underskud har sejret, hvis man ikke får taget hånd om sin stress situation.



Hjælp dig selv

Heldigvis er der mulighed for at man kan hjælpe dig selv, inden stress evt. udvikler sig til angst eller en længerevarende depression.

Kroppens vejrtrækning er livsvigtig. Man kan leve uden mand i ca. 3 uger, uden vand i 3 dage men kun 3 minutter uden ilt. Alle kroppens celler har brug for ilt, det er det vigtigste næringsstof og mere end 90% af vores energi kommer fra åndedrættet. Når ilten sendes ud i kroppen hjælper den kroppen til at være i balance. Hvis man ikke trækker vejret optimalt, begynder kroppen at kompensere for stadig at kunne trække vejret. Dette er ikke hensigtsmæssigt for kroppen, da den dermed ikke vil få nok ilt og den ilt som er til rådighed bliver prioriteret derhen, hvor der er aller mest brug for den, som til hjerne, hjerte og organer. Har man et optimal åndedræt kan kroppen gå ind og heale sig selv ved fx at sende mere ilt til en skadet skuldre eller til hjernen, hvis man er træt. Et dårligt åndedræg gør både fysisk og mentalt skade på kroppen.
Det antages at de ting som vi anser for at være en helt normale del af vores liv i dag, kan gå ind og påvirke måden vi trækker vejret på. Det kan fx være tøj, kosten som måske ikke giver nok næringsstoffer, stive muskler, tankemylder, bekymringer, for lidt søvn eller rygning og forurening i byerne.
Et optimalt åndedræt kan gøre mennesker sundere, bidrage med større overskud, mindre stress, mere energi og en øget koncentration. Derud over kan det ofte hjælpe på fordøjelsen og en dårlig ryg, hvis åndedrætsmusklen bruges optimalt.


Træn dig til et bedre åndedræt

Det er ikke nok bare at løbe en tur og få pulsen op, for at forbedre sit åndedræt. Det kræver at man ændre vaner og har fokus, på den måde man trækker vejret på. I gennemsnit tager vi nemlig omkring 20.000 vejrtrækninger i døgnet. Så et overfladisk åndedræt kan være hårdt at arbejde med. Men det kan lade sig gøre at ændre denne dårlige vane. Ikke kun stressramte personer kan have glæde og fordele ved at arbejde med åndedrættet, men også sportsfolk og helt alminde motionister. Og ikke mindst hvis du har besluttet dig for at løbe en marathon eller lave triathlon.


Helt grundlæggende kan det hjælpe at trække vejret gennem næsen. Ved at gøre det, varmes, fugtes og renses luften ved indtagelse. Og det er langt mere beroligende for kroppen, nervesystemet og musklerne.

Man kan også lave åndedrætsøvelser. Og vi har fundet en frem til dig (fra bogen ”Åndedrættet”), som kan hjælpe dig i gang med at få slappet kroppen af og få mere fokus på hvordan du trækker vejret.​


Øvelse

Mellemgulvet er den vigtigste åndedrætsmuskel, når det kommer til at trække vejret. Den sidder fast til både muskler og bindevæv og hæfter sig blandt andet til lunger, hjerte og tarme men også dybere muskler i både ryggen og maven samt bækkenbunden.

  • Læg dig i hvilestilling på ryggen
  • Læg en lille pude under hovedet og et sammenrullet tæppe under knæene
  • Læg den ene hånd på maven og den anden placeres ude på siden ved den nederste del af ribbenskanten
  • Giv dig lidt tid, til at få afspændt i skuldre, ansigtet, kæben, tungen, halsen og nakken. Det kan være en fordel at tænke på de steder som skal slappe af og give dem en kort opmærksomhed, før man bevæger sig videre til næste sted.
  • Fyld lungerne med luft med en dyb indånding gennem næsen og mærk at både mave og området omkring ribbenene løfter sig
  • Ved udånding giver du slip og lader luften sive ud gennem munden, samtidig med at brystkassen og resten af kroppen slapper af mod underlaget.

Denne øvelse gentages gerne 5 gange første dag og suppleres gerne op til henholdvis 10 og 15 de efterfølgende dage. Hvis man er utrænet, kan det være svært at begynde at trække vejret korrekt. Derfor kræver det tålmodighed og man bør forberede sig på at det kan blive emotionelt, da kroppen kan holde på mange spændinger kan bliver forløst ved at kroppen nu bruger et korrekt åndedræt.

Kontakt og info​

Klinik MiJo v/ Miriam Johansson

​Nansensgade 60,

1366 København K

Tlf.: 22 51 20 12

E-mail: kontaktmijo@gmail.com

Vi tager imod Dankort og kontanter / Please notice that we only accept dankort & cash.

Åbningstider​

​​Mandag - lørdag

kl. 10.00 - 19.00

Ved behov kan der laves særlige aftaler med klinikken også udenfor vores åbningstider.

Find os

Bil: Kør ad Nansensgade via Gyldensløvsgade. Parkering i gaderne omkring Nansensgade.

Tog & Metro: Stå af på Nørreport, gå ad Frederiksborggade og drej til venstre ad Nansensgade

(Kbh K).

Se kort her

Afbudspolitik

Afbud meldes til Klinik MiJo pr. telefon eller bookingsystem senest 24 timer før, af hensyn til klinikkens planlægning.

​Ved udeblivelse faktureres man det fulde beløb af behandlingens pris. Har man klippekort, mister man et klip og ved gavekort annulleres dette.​