Ud over at motion og en god nattesøvn kan gøre underværker, så er der krydderurter som fx. basilikum og timian som kan have en positiv effekt mod hovedpine.
Timian indeholder thymol, som er en stærkt bakteriedræbende olie. Og er i øvrigt god mod menstruationssmerter, diarré, hoste og tømmermænd.
Historie og forskning
I Danmark var det munkene som tog timian til sig som en del af deres naturmedicinske behandling. De brugte det ofte mod ”tungsind og manglende mod” men behandlede også hovedpine, migræne og tømmermænd med timian.
Forskning i nyere tid har vist at timian har en bakterie- og svampehæmmende virkning grundet thymol, som er et desinficerende stof. Olien optages i kroppen via blodbanerne og udskilles bl.a. i lungerne, og kan derfor være effektiv hvis man hoster eller har infektioner i luftvejene. Den kan desuden optages i kroppen gennem huden, ved indånding og indtagelse.
Thymol udvindes bedst ved at presse planten eller udtrække de æteriske olier i alkohol, sirup eller vand. En af de nemmeste måder at optage den givende olie på er at lave en te.
Te med timia
Til 1 liter skal du bruge
1 l kogende vand
4 kviste frisk timian eller 1 spsk tørret timian
Varm vandet op til ca. 70 grader og hæld det over timianen. Lad teen trække ca. 5 min. Husk låg på din tekande, da de æteriske olier let fordamper.
Husk dog altid at konsultere din læge, hvis din hovedpine lader til at være kronisk eller forværres over tid.