Få ny energi og mere overskud
Vores kroppe husker, hvad vi har oplevet og derfor kan ubehagelige oplevelser, negative holdninger, begrænsninger og stress sætte sig i kroppen som spændinger og myoser.
Den hawaiianske teori bag Lomi Lomi massagen er, at krop og sjæl opfattes som en enhed. Og det tager sit udtryk i måden som Lomi Lomi massagen udføres.
Lomi Lomi inspirerende massage arbejder efter principper som omsorgsfuld berøring, velvære og nydelse, frem for at det skal gøre ondt. Der bliver masseret med armene i deres fulde længde, sjældent kun med hænderne, hvilket muliggør størst mulig berøringsflade. De omvekslende blide/lette og strygende bevægelser kombineres med mere dybe/intensive teknikker og der arbejdes over hele kroppen, dog med rygsøjlen som et centralt udgangspunkt.
Uanset årsagen til din henvendelse - om det er muskelinfiltrationer, spændingshovedpine, stress, træthed og svingende humør - eller blot et ønske om at være god ved dig selv ,
er Lomi Lomi massage en følelsesmæssig oplevelse.
Mange beskriver det som at komme i en slags drømme tilstand, hvor man bagefter fylds med glæde, harmoni og ro i sjælen.