​      

9 ud af 10 kvinder og 2/3 af alle mænd har det...



Spændingshovedpine

Spændingshovedpine er en kedelig og undertrykkende hovedpine, der kommer langsomt, bliver stærkere og langsomt forsvinder.
Smerten er normalt ensidig og føles som et spændt bånd omkring dit hoved eller som en tung, tætsiddende hue. Trykket kan føles i panden, tindingerne eller halsen. Man kan også have ømme punkter i hovedbunden og bag ørerne. Kæberne og nakkemusklerne kan føles anspændte og stive.



​Hvorfor får du ondt?

​Du får hovedpine, når musklerne omkring hoved, ansigt, hals eller kæbe har været anspændte i lang tid. Årsagen til spændingshovedpine er tit relateret til stress af forskellig art og hovedpinen kan ses som kroppens signal om, at du har brug for lidt fred og ro.



Udløsende faktorer / Hvad kan man selv gøre?

Stress af forskellig art: hverdagens stress, relationer og præstationsangst

• Hvil dig. Øve dig i at slappe af og tag pauser

• Du skærer tænder. Få dig en bideskinne om natten

• Træthed, dårlig søvn. Sænk temperaturen i soveværelset, udskift puden.

• Statisk arbejdsstilling. Skift arbejds stilling ofte, bevæg dig, brug pilates bold i stedet for kontorstol

• Du misser med øjnene. Tjek hvis du har dårligt syn og har brug for briller

• Depression. Kontakt din læge.



Gør noget ved årsagen - ikke symptomerne

Hvis smerten kommer ofte, er det et signal om, at noget er galt. Hvis du bedøver din krops signaler med smertestillende medicin, havner du hurtigt i en ond cirkel, pillerne stopper med at virke og din hovedpine bliver nu kronisk.


Du er i risiko for at få lægemiddel-induceret hovedpine, hvis du tager regelmæssig receptpligtig smertestillende medicin mere end tre dage om ugen i lang tid.


For at finde årsagen kan det være en god idé at føre dagbog. Skriv et notat når smerten kommer og hvad der eventuelt kan have udløst det. Hvad har du spist/drukket? Har du sprunget over et måltid, drukket for lidt vand, for meget kaffe eller sukker? Har du fået frisk luft og motion eller været indendørs i et tørt lukket kontors landskab? 

Har du ligget søvnløs og tænkt på arbejde?

Skriv ned hvis du spiser medicin og hvilken effekt det giver.

Måske kan du efter et par uger finde sammenhænge og mønstre til din hovedpine?



Mød smerter med afslapning og bevægelse

Regelmæssig motion har vist sig at sænke spændingsniveauet i kroppen, og regelmæssig afslapning er en god måde både at forebygge spændingshovedpine og stress-induceret migræne.

Afspænding har positive effekter, din vejrtrækning bliver roligere, puls, blodtryk og stressniveau falder.

Der findes utroligt mange forskellige afspændingsteknikker, så det er en god idé at eksperimentere indtil du finder en form, der passer til dig sådan at du formår at gøre afslapning til en del af din dagligdag.



Eksempler til afspænding

• Yoga, qi gong, tai chi og meditation - --

• Massage, akupunktur & fysioterapi

• Gåture



Massage mod stress og spændingshovedpine

Massage frigiver beroligende og afslappende stoffer i kroppen, og er en af ​​de bedste måder at slappe af på. Massage har en positiv effekt på både fysiske og følelsesmæssige faktorer, lindrer smerter og gør os roligere og mere balancerede. Massage hjælper med at få din vejrtrækning fra brystet ned til maven.


Forskellige former for massage

Der er mange forskellige former for massage men de har alle en fællesnævner. Blodgennemstrømningen i muskler, blod- og lymfekar stiger og muskler og nervesystem påvirkes positivt uanset hvilken form for massage du vælger. De er alle effektive til at afslappe og forbedre din velvære.



Hvad gør massage?

• Øger blodcirkulationen og forbedrer iltningen af ​​musklerne, hvilket forbedrer metabolismen i musklerne.

• Lymfesystemet fungerer bedre, og affaldsprodukter fjernes. Immunsystemet styrkes og nervesystem afbalanceres.

• Massage øger kroppens produktion af oxytocin (berolighedshormon) og endorfiner (smertelindrende neurotransmitter).

• Lokaliserer eventuelle skader, muskelsvaghed, stivhed og fibromer.

• Du får større mobilitet og bliver afslappet og rolig.



Kilder: huvudvärksförbundet.se, www.infomedica.se, www.sfkm.org

Kontakt og info​

Klinik MiJo v/ Miriam Johansson

​Strandboulevarden 158,

2100 København Ø

Tlf.: 22 51 20 12

E-mail: kontaktmijo@gmail.com

Vi tager imod Dankort og kontanter / Please notice that we only accept dankort & cash.

Åbningstider​

​​Mandag - lørdag

kl. 10.00 - 19.00

Ved behov kan der laves særlige aftaler med klinikken også udenfor vores åbningstider.​

Find os

Afbudspolitik

Afbud meldes til Klinik MiJo pr. telefon eller bookingsystem senest 24 timer før, af hensyn til klinikkens planlægning.

​Ved udeblivelse faktureres man det fulde beløb af behandlingens pris. Har man klippekort, mister man et klip og ved gavekort annulleres dette.​